Sådan havde jeg det igår aftes, da jeg sad og hørte på Povl Dissing og Jakob Bro Trio. Deres fortolkninger af Louis Armstrong sange var en fantastisk oplevelse.
Pyt med at jeg ikke kendte sangene. Det gjorde ingen forskel!
De tre unge fyre, som spillede, nød hele aftenen lige så meget som os publikum. Det meste af tiden spillede de alle tre med lukkede øjne, men ind imellem kiggede de kort på hinanden, og sendte hinanden et smil, som indeholdt en kærlighed til musikken og en samhørighed, så de næsten lignede et forelsket par/trio. Guitaristen, Jakob Bro, stod og smilede helt for sig selv med lukkede øjne og trippede frem og tilbage, når han spillede. AC med bassen (mon ikke det hedder en gulvbas) tog om bassen med en ømhed, som var det en kvinde han holdt om. Og Jakob Høyer på trommer smilede til højre og venstre, når han åbnede øjne.
Læg så Povl Dissing oveni i de tre....det kan kun give livsbobler!
Jeg købte en cd med musikken og fik den signeret af Povl Dissing.
En helt fantastisk aften som jeg kan leve længe på.
Må du få en boblende dag
Lene
2 kommentarer:
Hvor er det dog dejligt at stå op og starte dagen med at læse dit indlæg om livsbobler :o)
Jeg elsker udtrykket og har man først prøvet at ha' dem... ja så kan man slet ikke undgå at mærke når de er på vej.
Ha' en dejlig dag
KNUS
Hvor er jeg glad for at du havde en dejlig aften , det havde jeg osse . og hvor jeg glæder mig til at se hvad du har fundet på til i morgen . mor
Send en kommentar