fredag den 12. april 2013

Jeg har fået pip!

"Nu igen", tænker nogen måske...men denne gang er det altså rigtig! Jeg har fået pip.

Mit nye job ligger inde i det store København, - med biler mennesker, cykler og støj.

Og alligevel...en tidlig morgen på min ganske korte gåtur fra Vesterport til mit job sad der en lille undulat foran mig på fortovet.

(Tænk lige et kort sekund over hvad du ville gøre!)

Mange har sagt, at de ville lade den være...men den var jo lige der ..lige foran mig. Det kunne jeg da ikke!!

Så forestil dig en stor...ordet tyk er faktisk passende....dame i en fake gammel pels, gå meget langsomt, forover bøjet, sige pip-lyd og tale med...ingen.

Jeg kunne selvfølgelig ikke fange den...i første forsøg! Men den fløj dårligt, og i tredje forsøg...sørme om jeg ikke fangede den.

Og så slog tanken mig...øh hvad gør du med den nu?

Så den tykke dame gik videre gennem København med hænderne foldede foran sig....Mens undulaten bed mig igen og igen.

På job fandt nogle flinke mænd en tom papkasse med låg, som jeg kunne have lille Anna, som hun nu hedder, i mens jeg arbejdede.


Anna i papkassen på arbejde
.
Jeg havde været knap 2 uger på mit nye job...."det er godt nok en underlig dame, som kommer på job med en undulat i en papkasse!"

Yngste sønnen havde noget svært ved at tro på historien, da jeg kom hjem med fuglen.

Næste morgen, da jeg tog på job, råbte yngste sønnen efter mig: "Fang lige en fugl til, mor."

Lene

Status:
Anna havde lidt dårlig mave de første par dage, og havde også et sår oveni hovedet. Det går fint med begge dele...og det er dælme hyggeligt at blive budt "velkommen hjem" af et fuglefløjt.


Et knap så godt billede af Anne.
Hun var meget sulten, da hun kom ind i det ny-indkøbte bur, 
og havde ikke tid til at smile til fotografen.

6 kommentarer:

Lydert sagde ...

Haha, jeg kan tydeligt se det for mig ;-)
Jeg ville have gjort det samme, bare tanken om, at en eller anden ville træde på den lille fugl :-(

Ditte Buus sagde ...

Du har sjælen på rette sted. Jeg ville have gjort det samme. Hvem har dog sluppet den lille fugl fri i denne kolde tid. Håber i er blevet glade for Anna.. Pip :)

Pia sagde ...

Mon ikke den stakkels fugl er kommet til at flyve ud af et åben vindue??

Det vælger jeg at tro, ingen kan vel være så ondsindede, at de bare smider den ud ??

Men du har hjertet på rette sted.

Helle sagde ...

åhh hvor er den sød og heldig du lige kom forbi :) ellers var den nok død nu :)

Anonym sagde ...

Heldigt for fuglen at du kom forbi. Jeg havde nok gået udenom...uden en dybere tænke.
:)
Hilsen Jannie

Anonym sagde ...

Tanke

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...