torsdag den 30. maj 2013

Min far er ikke længere hos os

Det har været lidt LANGt mellem mine indlæg her på det sidste...til gengæld har indlæggene været KORTe!

Grunden hertil er, at min far har været dårlig, siden han kom på plejehjem i januar måned. Ja og så alligevel ikke dårlig...op og ned gik det hele tiden.

Men for 14 dage siden opgav han kampen. Jeg skriver bevist "kampen", for det har været en sej kamp for ham de sidste 3 år. En kamp mod en krop, som ikke ville det samme som hans hoved.

Men for 14 dage siden lagde han sig til at sove og sov stille ind 4 dage senere, mens min mor, deres hund, afdelingssygeplejersken og hans ynglings-hjælper var hos ham.

Han havde ligget i en slags koma i de 4 dage, men da min mor lagde hunden op til ham, og lagde hundens hoved op til min fars hoved, gik der 15 min., så var han væk. Stille og fredeligt.

I fredags blev han bisat, og trods den sørgelige anledning havde vi en rigtig hyggelig dag.

En farverig buket til min far, som var farvehandler i 51 år

Min mor har bestilt sandwich og wienerbrød til alle, som mødte op. Og folk sad og hyggede sig, og talte minder og min far. De to yngste børnebørn på 9 år spillede fodbold og legede. Alt var lige i min fars ånd. Hygge, snak og grin. Varme og rart.

De år han har været syg, har jeg jo besøgt ham jævnligt, og vi har fået talt og hygget hver gang. Min far var ikke den store samtale-mand, men så snakkede jeg jo bare. Nogle gange lå vi bare og så tv.....min far i sin seng, og jeg smed mig ovenpå min mors seng. Andre gange sov min far, mens jeg sad og hæklede. Så talte vi lidt sammen, når han vågnede. Og andre gange var vi bare stille sammen.

Vi fik god tid til at vende rigtig mange ting.

Så nu står jeg tilbage med flere gange om dagen i et split-sekund at tænke: "Hov, det var sjovt/en god ide/dumt gjort, - det skal jeg huske at fortælle far", og så: "Nåh nej".

Men det gør ikke noget, for vi nåede tale om det, vi skulle nå. Og jeg nåede at lære alle de ting, jeg skulle af min far. For "Min far kan alt!", og nu kan jeg næsten.....næsten lige så meget (hvis jeg gider).

Lene

10 kommentarer:

Ditte Buus sagde ...

Sikke et rørende indlæg. Jeg kondolerer. Det fik mine tårer til at løbe frit. Jeg håber at du klarer dig igennem denne svære tid.

Anne sagde ...

Jeg har også tårer i øjenkrogen. Trist at miste, men godt at det skete på en god måde. Jeg hørte en i radioen forleden snakke om dødsoplevelser (hun havde været død i et kvarter) og hendes oplevelse var dejlig og lys. Kun med glæde og ventende venner og familien hvor hun kom frem. Man kan vælge at tro på det eller lade være; under alle omstændigheder er det en rar tanke at der kun er lykke hvor man så end ender henne.
Varme tanker fra Anne

Lydert sagde ...

Kondolencer og masser af varme tanker til dig og din familie

Bettina Holst - om kunst, indretning, kreative ideer o.ma. sagde ...

Puh ha, det er aldrig sjovt at miste. Lyder som om I havde en god sidste tid. Jeg kondolerer for dit tab. Kh

Randi B. Jensen sagde ...

Kære Lene
Kondolere er og bliver et underligt ord for mig, men det beskriver det, jeg vil sige.
Det er 4 år siden, jeg mistede min far, han havde også været syg en del år og havde ikke det liv, han ønskede.
Desværre døde min far pludselig, og mig og mine søstre fik ikke sagt ordentlig farvel - men vi fik lige som jer givet min far en god begravelse, lige i hans ånd og en dag, vi dog kan mindes med glæde, hvis man nu kan sige det, for det er en sorgens dag at sige farvel til en af vores forældre, uanset hvordan deres liv har artet sig.
Livet går videre, der er hverdag, men der mangler en, og der går lang tid, før det bliver "virkelighed"
Knus

Pia sagde ...

Hele forløbet ligner til forveksling det vi var igennem, da far døde for næsten 5 år siden. En god dag med dejlige minder midt det triste.
Jeg kondolerer også.

GitteBlinkilde sagde ...

Dejlig at i fik en god tid sammen til det sidst <3
Jeg kondolerer <3
Knus Gitte

Helle sagde ...

Det gør mig ondt.
Heldigvis er der minderne og dem kan ingen tage fra en <3 <3

Anonym sagde ...

Det var en smuk begravelse.
Kloge ord fra en rørt præst.
Meget hyggeligt med sandwich og gode minder om din far :)
Tak fordi jeg måtte deltage i familens "farvel"

Jannie

Anonym sagde ...

Jeg kondolerer,,, og tænker du har dejlige minder om din far,jeg mistede selv min far da jeg var 21 år og savner ham stadig , ville så gerne ha kendt ham som rigtig voksen,det sidste år min far levede var han også meget syg, jeg besøgte ham hver uge på min fridag, han glædede sig altid til jeg og min mand kom. Så kære jeg føler med dig ,
kram
Jonna

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...